Nogle brands finder man ved et tilfælde, og dem glemmer man aldrig.
Vi stiftede første gang bekendtskab med Casa Cubista på en rejse til Portugal. I byen Aveiro faldt vi over den fineste butik fyldt med farverig portugisisk keramik, og vi var solgt med det samme. Det var den slags sted, hvor man har lyst til at tage det hele med hjem i kufferten.
Senere er vi stødt på Casa Cubista flere steder rundt omkring og det bekræftede os egentlig bare i det, vi allerede vidste: Det her er noget helt særligt. Derfor skulle det heller ikke stoppe os, at brandet allerede var blevet opdaget af andre. Tværtimod. Vi havde lyst til at gøre det lettere for flere danskere at få glæde af den smukke portugisiske keramik.
Casa Cubista blev grundlagt af David og Arren, som delte en passion for godt håndværk og portugisisk design. De rejste rundt i landet for at finde lokale keramikere og samarbejde med dem om at skabe en kollektion, der hylder Portugals stolte keramiske traditioner.
I dag er Casa Cubista særligt kendt for deres håndmalede keramik med grafiske mønstre, levende farver og et udtryk, der bringer lidt sydlandsk stemning ind i hverdagen.
Hver tallerken, skål, kande og kop bliver lavet og malet i hånden. Derfor vil du også opleve små variationer i farve, glasur og penselstrøg. For os er det ikke fejl – det er beviset på, at der står et menneske bag hvert eneste produkt.